Schultz & Larsen Victory – test i Jæger, april 2009.

En ny model fra S&L Produktion i Rask Mølle er ingen hverdagsbegivenhed, men netop nu har

man introduceret en ny model med betegnelsen Victory.

Tekst og foto Jens Chr. Kjær

At betegne en ny model ”Sejr” (”Victory”. Red.) er at tage munden fuld, og derfor glædede jeg mig

til at teste den nye model, dels fordi det er et dansk produkt, men også for at DJ’s medlemmer kan

bedømme ”sejrens” størrelse.

Det første, der springer i øjnene, er, at der er tale om en jagtriffel fremstillet af træ og blåneret stål.

Spørger man forsigtigt, om der ikke er overvejelser om engang i fremtiden at gøre brug af rustfrit

stål og plasticskæfter, falder svaret prompte. – Det begynder vi med i den uge, hvor der er to

onsdage, eller når vildsvinene begynder at flyve.

Monte Carlo-skæftet, som også er produceret på fabrikken, er oliebehandlet, og selve

oliebehandlingen er kvalitetsmæssigt hjemmehørende i den bedre ende. Skæftetræet er efter

producentens oplysninger af standardkvalitet, men kan på bestilling fås i bedre kvaliteter.

Forskæftet og pistolgrebet er med palisanderafslutning, og i pistolgrebet er nedfældet en

monogramplade, hvori ejeren kan få indgraveret sine initialer. Forskæftet og pistolgrebet er forsynet

med gammeldags netskæring. Hermed mener jeg, at netskæringen er fremstillet med et skærende

værktøj, om end dette ikke er ført i hånden. Efter min mening er der netop her plads til små

forbedringer, og jeg så gerne, at diamanterne var perfekte helt ud til kantlinjen. Ganske vist

forbedrer det ikke riflens funktion, men det ville være den detalje, der gav riflen det sidste pift.

Afstanden fra midten af den ventilerede gummibagkappe til aftrækkeren er 355 mm, hvilket er for

langt for mig, men hellere for langt end for kort, da det er lettere at afkorte skæftet end det

modsatte. Tilpasningen mellem ståldelene og skæftetræet er virkelig god, og her ses det tydeligt, at

det alt sammen er fremstillet af CNC-styrede maskiner. Hele skæftets facon og dimension er med til

at gøre jagtriflen - som trods alt vejer 3,6 kg uden montage og sigtekikkert – slank og elegant.

Siden oktober 1996 har modellen heddet M 97, og der er i perioden frem til nu sket ganske mange

ændringer af modellen. Da der igen blev indført ændringer af låsestolen og bundstykket, valgte man

at ændre modelnavnet. Låsestolens bagende er gjort mere strømlinet og elegant, hvilket man har

gjort ved at ændre dimensionerne på sluthovedet, så det svarer til bundstykkets diameter. Hermed

har man opnået to ting. Dels har det været muligt at reducere mængden af gods i låsestolens

bagende, så den ser slankere ud, og dels har man øget den længde, hvor bundstykket er styret i

låsestolen, og det er faktisk lykkedes at forbedre en i forvejen god låsegang, så den nu går

silkeblødt. I låsestolens bagende findes også den anden ændring, nemlig bundstykkestoppet, som

man har annekteret fra Classic-modellen. Låsestolen er forboret til baser til montering af

sigtekikkerten, men derudover er den også klargjort til S&L Produktions eget montagesystem. Slide

& Lock er et komplet montagesystem, hvortil der kan leveres montageringe til stort set enhver

sigtekikkert.

Derudover er Slide & Lock-systemet konstrueret således, at sigtekikkerten ved hjælp af et simpelt

værktøj kan flyttes frem eller tilbage, så øjenafstanden kan tilpasses sommer- og vinterpåklædning.

Systemet åbner også mulighed for at have mere end én sigtekikkert, så riflen kan tilpasses

forskellige jagtformer. Hver montagering består kun af to dele med fem skruer og er altså såre

enkel, hvilket jeg anser som en klar fordel, da der hermed er færre muligheder for fejl.

Aftrækket og sikringen er et lille modul, som er fastgjort til låsestolen. Aftrækket er af

trykpunktstypen, og sikringen har tre positioner. I forreste position er riflen afsikret, og aftræk kan

foretages. I bagerste position er riflen sikret, og bundstykket er låst. I den midterste position er

riflen sikret, men bundstykket kan betjenes, således at riflen kan lades og aflades i sikret tilstand.

Det kræver en del øvelse at betjene sikringen lydløst, men dette vil sandsynligvis blive bedre, når de

bevægelige dele bliver slidt til.

Den forreste del af låsestolen er uændret, så det er muligt at skifte pibe og dermed også kaliber,

hvorved muligheden for at tilpasse riflen til forskellige jagtformer foreligger. Piberne er også af

egen produktion, og de bliver fremstillet på samme måde, som de er blevet i over 100 år. Først

gennembores en massiv stålstang med et langhulsbor, og efter denne grove bearbejdning rives

hullet, så det bliver helt rundt, og overfladen glat. Derefter skæres riffelgangene spån for spån inden

den afsluttende polering. Udvendig er piben, ligesom de øvrige ståldele, blåneret i en blank, dybsort

farve, hvilket vidner om, at forarbejdet med polering er veludført.

Den praktiske del af testen er altid spændende, ikke mindst når mulighederne er så mangfoldige,

som tilfældet er med dette system. S&L Produktion giver ikke garanti for, at pibeskift og eventuelt

skift af sigtekikkert kan gennemføres uden en ny indskydning.

Testsættet består af en riffel i kaliber 6,5x55 og en vekselpibe i kaliber 9,3x62. I kaliber 6,5x55

havde jeg ni forskellige fabriksladede patrontyper med projektilvægte fra 6 gram til 10,1 gram til

rådighed, og i kaliber 9,3x62 havde jeg tre forskellige patroner til rådighed med projektilvægte på

15 til 18,5 gram.

Alle serier blev skudt på en 100 meter-bane. I den første del af testen skød jeg med piben i kaliber

6,5x55, og patronen med en projektilvægt på 6 gram gav mildest talt ikke et specielt godt resultat.

Med de resterende otte patrontyper skød den derimod fremragende! Det er store ord, ikke mindst i

min mund, men med skudgrupper mellem 17 mm og 26 mm og med projektilvægte fra 6,5 til 10,1

gram, mener jeg at kunne forsvare dette.

Den næste del af testen var at undersøge, om riflen kunne adskilles og samles igen og stadigvæk

fastholde træfpunktet. Indledningsvis blev der afgivet tre skud, hvorefter sigtekikkerten blev

afmonteret, låsestol og pibe blev skruet ud af skæftet, og til slut blev piben afmonteret fra

låsestolen. Desværre tillod tiden ikke, at piben fik lov til at køle helt ned, inden delene blev samlet

igen, og en ny treskudsserie blev afgivet mod samme retningspunkt. Resultatet af denne test viste da

også en afvigelse på det første skud på tre-fire cm i forhold til den oprindelige skudgruppe. Det

andet skud lå tættere på, og det tredje skud var tilbage i gruppen. Om det er muligt at opnå bedre

resultater ved eventuelt at benytte momentnøgle til at spænde skruerne med og eventuelt at lave

forsøg med henblik på at finde frem til den optimale rækkefølge at spænde skruerne i kan kun

yderligere test afgøre.

Afslutningsvis skød jeg treskudsserier med kaliber 9,3x62. Også denne pibe leverer præcision, der

kan tilfredsstille de fleste jægere. Norma Jagtmatch og Norma Vulkan, begge med 15 gramprojektiler,

leverede treskudsgrupper på 27 og 29 mm. Begge disse patroner fungerede problemfrit,

hvorimod Lapua Mega med et 18,5 gram-projektil gav visse komplikationer. Store rundnæsede eller

fladnæsede projektiler har svært ved at komme fri af magasinets forkant. Problemet bunder i, at det

er det samme magasin, der bruges til de to kalibre, og at patronformen er meget forskellig for de to

patroner. Løsningen på dette problem er, at enten fravælger man patroner, der giver disse

problemer, eller også anskaffer man sig et ekstra magasin og får det tilpasset disse patroner.

Personligt ville jeg gøre det sidste, fordi 9,3x62 oprindeligt er bygget til store rundnæsede

projektiler. At piben skød treskudsgrupper på 23 mm, kunne også være et argument.

Jeg nævnte tidligere, at rustfrit stål og plastic nok ikke kommer på programmet foreløbigt. Dette er

dog ikke ensbetydende med, at man i Rask Mølle ikke tænker på, at jagtrifler bliver brugt under

forhold, hvor det kan være vanskeligt eller umuligt at holde rusten fra døren. Man har i stedet valgt

at tilbyde at nitrere ståldelene. Denne proces benævnes også QPQ-behandling. Selve behandlingen

foregår i et saltbad ved 570 grader. Resultatet er, at overfladen bliver meget hård, og denne hårdhed

giver en forøget modstand mod korrosion. Desværre giver denne behandling ikke den samme

dybsorte farve som den almindelige blånering – der er standard på riflen - men kan man leve med,

at overfladen er mere grålig, og at der kan forekomme små farveforskelle, er der mulighed for at

vælge denne overfladebehandling til og dermed få en jagtriffel, der er uhyre rustresistent.

S&L Victory er en moderne jagtriffel af høj kvalitet og med fremragende præcision. De mange

muligheder for valg af kaliber med tilhørende vekselpiber og de forskellige muligheder for

montering af sigtekikkerten kan tilfredsstille de fleste riffeljægere, så jeg mener, at S&L Produktion

har vundet en ”sejr”.

375ras@mail.dk